In Defence of Marxism #55 – The Origins of Marxism

40,00 kr.

Det er 180 år siden, at Marx og Engels skrev Den tyske ideologi – det første værk, hvor de for alvor udviklede de idéer, som verden i dag kender som marxismen. For at markere denne milepæl udgiver vi et særnummer af In Defence of Marxism, der er dedikeret til marxismens oprindelse.

Beskrivelse

Det er 180 år siden, at Marx og Engels skrev Den tyske ideologi – det første værk, hvor de for alvor udviklede de idéer, som verden i dag kender som marxismen. For at markere denne milepæl udgiver vi et særnummer af In Defence of Marxism, der er dedikeret til marxismens oprindelse. Magasinet indeholder:

  • Magasinets leder “What makes Marxism scientific?”, hvor vi bliver taget med på en rejse gennem menneskehedens historie for at forklare, hvordan selve den videnskabelige metode har udviklet sig. På den måde sættes marxismen ind i sin rette historiske sammenhæng som kulminationen på tusinder af års videnskabelige opdagelser.
  • Magasinets hovedartikel “How Marx became a Marxist?” gennemgår de vigtigste begivenheder og kampe i Marx’ ungdom samt de centrale tænkere, der inspirerede ham. Tilsammen var disse erfaringer med til at forme hans verdenssyn og føre ham frem til den banebrydende filosofi og metode, som vi i dag kender som marxismen.
  • En artikel om den marxistiske økonomis oprindelse (“The origins of Marxist economics”) behandler den økonomiske videnskabs historie, marxismens metode og de grundlæggende love for kapitalismen, som Marx afdækkede. Det er en fremragende og letforståelig introduktion til et emne, som nogle kammerater kan finde svært at gå til.
  • En kulturhistorisk artikel (“What is to be done? Chernyshevsky and the Russian revolutionary movement”), der tager fat på Nikolaj Tjernysjevskij og hans roman What is to be done? og undersøger den revolutionære intelligentsias historie i 1800-tallets Rusland, og hvordan forskellige politiske idéer og diskussioner i den periode kom til udtryk gennem litteraturen. Han afdækker, hvordan Tjernysjevskijs roman kom til at påvirke efterfølgende generationer af revolutionære, og hvilken forbindelse den havde til den russiske revolution i 1917.
  • En anmeldelse af bogen Who paid the Pipers of Western Marxism?, der undersøger de tætte forbindelser mellem den amerikanske stat og de såkaldte »marxistiske« intellektuelle fra Frankfurterskolen.

Yderligere information

Vægt0,1 kg

Du kunne også være interesseret i…

Forlaget Marx logo
Degnestavnen 19, st.tv 2400 København NV +45 61 65 10 88 forlag@forlagetmarx.dk