Beskrivelse
Hugo Chávez’ erklæringer om nødvendigheden af socialisme udløste en vigtig debat i Venezuela og internationalt. Nogle er imidlertid nået frem til den konklusion, at marxismens “gamle” idéer ikke længere er gyldige, og at det er nødvendigt at opfinde en helt ny og original teori om “det 21. århundredes socialisme”. Denne bog er et svar på dette synspunkt – fremsat blandt andre af Heinz Dieterich – og et forsvar for marxismens og den videnskabelige socialismes grundlæggende idéer imod disse revisionistiske argumenter.
Denne bog af Alan Woods er blevet kaldt vor tids Anti-Dühring og retter en skarp kritik mod reformistiske forfattere som Dieterich, der hævder, at socialisme kan opbygges blot ved at gennemføre reformer inden for rammerne af det kapitalistiske system, samtidig med at den borgerlige statsapparats strukturer opretholdes.
Reform eller Revolution forklarer, at det er umuligt at reformere kapitalismen, at det er nødvendigt at opbygge det revolutionære parti, mobilisere arbejderklassen, afvikle det borgerlige statsapparat og nationalisere økonomiens vigtigste nøglesektorer.
Bogen forklarer og forsvarer også marxisters synspunkter om: filosofi og videnskab, historisk materialisme, den engelske og den franske revolution, marxistisk økonomi, økonomien i det 21. århundredes socialisme, spørgsmålet om socialisme kontra stalinisme, staten og revolutionen, den permanente revolution, den cubanske revolutions fremtid, den venezuelanske revolution og mere.








