Beskrivelse
Dette nummer tager en af de vigtigste biddrag til marxismen op: nemlig teorien om den permanente revolution. Magasinet indeholder følgende artikler:
- Lederen tackler spørgsmålet “What is Trotskyism?”. Selvom den ofte på overfladisk vis bliver gjort ensbetydende med ‘anti-stalinisme’, afdækker vi trotskismens virkelige essens: nemlig et kompromisløst forsvar af den marxistiske metode.
- Joe Attard forklarer i artiklen “How the 1905 revolution influenced Marxism” hvad teorien om den permanente revolution er, og hvordan Trotskij udviklede sine ideer i mødet med begivenhederne under 1905 revolutionen. Det er et fantastisk eksempel på det dialektiske samspil mellem individer, ideer og begivenheder.
- Vi supplerer ovenstående artikel med et uddrag af Trotskijs bog Den Permanente Revolution, som meget kort opsummerer de centrale elementer af teorien. Trotskij skrev bogen i kølvandet på nederlaget i den kinesiske revolution 1925-27, delvist for at hjælpe kommunisterne i Kina med at overkomme de barrierer som den stalinistiske kommunistiske internationale satte for dem.
- Den næste artikel, af Kenny Wallace, går i dybden med netop den kinesiske trotskismes historie. Spørgsmålet om den permanente revolution var kernen af konflikten mellem de unge medlemmer i det kinesiske kommunistparti, og ledelsen af den kommunistiske internationale i 1920erne. Det var en mekanisk anvendelse af disse ideer som efter Trotskijs død blindede de kinesiske trotskister for virkeligheden, da de stod overfor Maos forestående sejr. På trods af at de modstod store udfordringer, fremhæver deres kamp vigtigheden af virkelig at absorbere marxismens korrekte dialektiske metode.
- Som et eksempel på denne metode genudgiver vi et uddrag af en artikel som Ted Grant skrev i januar 1949: “Stalinist land programme wins peasants, Chiang’s conscripts roped to prevent escape”. I den fremlagde Ted på forhånd de processer der ville lede til at kapitalismen blev væltet i Kina.
- Til sidst er vi stolte af at genudgive Alan Woods’ anmeldelse af Leonardo Paduras historiske roman “The Man Who Loved Dogs”. Denne bog bringer Trotskijs kamp for at bevare den virkelige marxisme til live; og portrætterer de bitre konsekvenser som stalinismens kollaps i Cuba pålagde en generation af Cubanere.
Søgeord: In defence of marxism, permanent revolution, revolution, kinesiske revolution












