Venstrekommunisme – En Børnesygdom

20,00 kr.

Lenin skrev pamfletten Venstrekommunisme en børnesygdom i foråret 1920. Heri gik han i rette med en begyndende politisk tendens i flere af Tredje Internationales sektioner til at forsøge at tvinge deres program ned over virkeligheden og arbejderklassen. Spørgsmålet om, hvordan programmet for socialisme gennemføres, kunne, ifølge Lenin, ikke reduceres til at stille sig op på en ølkasse og læse op af det fulde program, hvorefter arbejderne så ville komme rendende. Denne pjece er et must read for alle der ikke ønsker at glide ned i sekterisme, men forbinde de marxistiske ideer med arbejderklassen.

 

63 sider
Sprog: Dansk
Udg. dato: 2020 (først udgivet 1920)

Beskrivelse

Lenin skrev pamfletten Venstrekommunisme en børnesygdom i foråret 1920. Heri gik han i rette med en begyndende politisk tendens i flere af Tredje Internationales sektioner til at forsøge at tvinge deres program ned over virkeligheden og arbejderklassen.

Ultra-venstre tendenserne eller “venstre-kommunisterne” afviste for eksempel at arbejde i de gamle fagforeninger. Fordi de var politisk kontrollerede af de reformistiske opportunister, socialdemokraterne. I stedet foreskrev venstre-kommunisterne, at de revolutionære skulle splitte ud og danne nye, rene organisationer. På samme måde afviste de at udnytte de borgerlige parlamenter i Vesteuropa som platforme. Begrundelsen var at parlamentarismen havde udspillet sin rolle efter sovjetternes fremkomst i Rusland.

Lenin var principielt enig i, at opportunisterne var politiske fjender, der understøttede kapitalismen. Og at den borgerlige parlamentarisme havde udspillet sin historiske rolle, efter at arbejderklassen havde opfundet sin egen statsform; rådsdemokratiet. Men han var samtidig meget hård i sin argumentation imod venstrekommunisterne. Spørgsmålet om, hvordan programmet for socialisme gennemføres, kunne, ifølge Lenin, ikke reduceres til at stille sig op på en ølkasse og læse op af det fulde program, hvorefter arbejderne så ville komme rendende.

At vinde masserne

Faktum var, at kommunisterne i alle lande undtagen Rusland, stadig ikke havde vundet flertallet af arbejderklassen. Efter at millioner af arbejdere var blevet vækket politisk til live, var de strømmet ind i de gamle fagforeninger. De havde endnu ikke nået samme konklusion som de revolutionære. Konlusioner om, at parlamentarismen var udlevet. De stemte stadig ved parlamentsvalgene, millioner af dem endda stadig på de opportunistiske socialdemokratier.

Derfor kunne disse organisationer per definition ikke afskrives. De måtte tages med i ligningen. Kommunisternes opgave var at vinde masserne. Hvis de revolutionære, argumenterede Lenin, splittede ud fra de opportunistisk dominerede fagforeninger, overleverede de i virkeligheden disse nye lag af friske arbejdere i hænderne på opportunisterne. Det det handlede om, var i stedet politisk at vriste dem ud af deres indflydelse. Så i stedet for venstrekommunisme, i stedet for at udstede ultimatummer til arbejderne, argumenterede han, var opgaven at forbinde sig med disse. At gå med dem skulder ved skulder og forklare tålmodigt. Indtil de ved egne erfaringer kunne konkludere, at kommunisterne havde ret.

Hvorfor skal du købe denne pjece?

Denne pjece er et must read for alle der ikke ønsker at glide ned i sekterisme, men forbinde de marxistiske ideer med arbejderklassen.

Søgeord: Vladimir Lenin, Lenin, venstrekommunisme, arbejderklasse, parti, revolutionær strategi

Yderligere information

Vægt0,1 kg
Forlaget Marx logo
Degnestavnen 19, st.tv 2400 København NV +45 61 65 10 88 forlag@forlagetmarx.dk